Vil du have indflydelse på opførelsen af udfordrende projekter og bruge din ekspertise og høje faglighed til at realisere dem? Kunne du samtidig tænke dig at arbejde under frie rammer med alsidige byggeprojekter i en virksomhed med et rigtigt godt ry i branchen?
Er svaret ja, så har du nu chancen for at få hele dit potentiale til at udfolde sig som projektchef hos Jorton.
Som projektchef får du ansvar for større totalentrepriser, hovedprojekter – eller få mindre projekter, hvor den enkelte projektleder refererer til dig. Du planlægger, gennemfører og følger op på udførelsen af projekterne. Du bliver sparringspartner for hele byggeteamet, ligesom du bliver ankermand til bygherrer og rådgivere.
Du kommer med i ledergruppen, som bl.a. fastlægger regionens strategi.
Vores DNA indeholder de klassiske dyder som godt håndværk, åbenhed, dialog og samarbejde. I vores afdeling i Region Midt har vi en flad ledelsesstruktur, et godt kammeratskab og værdsætter videndeling på tværs af afdelinger og kompetencer. Med højt humør tager vi fat i både små og store opgaver med det endelige mål at afslutte en opgave, der stiller alle parter tilfredse. Vi ser derfor frem til at få dig som kollega og en central medspiller i vores fremtidige arbejde.
Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller har en anden byggeteknisk baggrund kombineret med nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling.
Du har indgående erfaring med renoveringsopgaver, anlægsarbejde og in-situ beton og besidder godt købmandskab.
Din arbejdsform er præget af handlekraft, selvstændighed, fleksibilitet, og du arbejder for at sikre den fortsatte forretningsmæssige udvikling som en troværdig og professionel samarbejdspartner både internt og eksternt.
JORTON er et dansk entreprenørselskab, der påtager sig komplicerede og unikke bygge- og anlægsopgaver af enhver art og størrelse overalt i landet. Vi er helt fremme, når der skal bygges nyt, men har samtidig årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur. Vi leverer også til off-shore branchen og har desuden egenproduktion i jord, kloak, beton og murerarbejde. Den årlige omsætning er på omkring 1,5 mia. kr., og vi beskæftiger ca. 500 medarbejdere.
Jorton har et meget målrettet kundefokus i hele organisationen, og sætter en stor ære i det gode samarbejde og den konstruktive dialog, Desuden vægter vi arbejdsmiljø og sikkerhed meget højt, hvilket afspejler sig i en meget lav ulykkesfrekvens.
Læs mere om os på www.jorton.dk
BRIGHTON Rekruttering medvirker ved denne rekruttering. Stillingen skal besættes hurtigst muligt, og vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater. Er du interesseret, så send din ansøgning og CV med det samme.
BRIGHTON videregiver ikke din identitet uden forudgående aftale med dig.
For yderligere informationer om stillingen er du meget velkommen til at kontakte BRIGHTON, Steen Hansen, på mobil 40 914 614 eller steen@brighton.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.